Weekendfavoritten

Hjemme hos os er det en fast tradition at fredag aften er forbeholdt familien. Det betyder, at når klokken slår 17 fredag aften bliver telefonerne lagt væk, computerne bliver slukket og stearinlysene bliver tændt. Så skiftes vi til at gå i køkkenet – i alle ulige uger er det mor og datter der står for maden, og i alle lige uger er det manden og sønnen der har tjansen (åh, at være privilegeret med én af hver, og så endda tvillinger). En af de ting, der ofte går igen, når det er manden og sønnen der er i køkkenet, er en mørbradgryde. Der er bestemt intet i vejen med en god mørbradgryde, men når man får mørbradgryde hver anden fredag, så bliver det altså lidt kedsommeligt.

Den nye mørbradgryde

Men manden og sønnen i særdeleshed er ikke så nemme at overtale til at lave noget andet, så kompromisset blev, at de skulle lede efter en ny mørbradgryde opskrift. Efter længere tids søgen på computeren (torsdag aften vel og mærke) lykkedes det dem at finde en internetside der havde en masse forskellige gryderetter (se link) og simreretter. Det nye problem var så, at drengene ikke kunne blive enige om, hvilken mørbradgryde opskrift  de skulle give sig i kast med – manden holdt fast på at de skulle lave en mørbradgryde http://www.hurtigmums.dk/moerbradgryde/, mens sønnen mente at de skulle give sig i kast med en LCHF mørbradgryde, så han kunne komme i gang med at tabe sig og score den smukke prinsesse, han er begyndt at have idræt med. Diskussionen blev endt på mest pædagogiske vis – med sten-saks-papir, til sønnens fordel. Så i går stod menuen på LCHF mørbradgryde og ih, hvor var det altså lækkert! Nu glæder datteren og jeg os helt til at få serveret en eksotisk mørbradgryde den næstkommende fredag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *